Dr. Bach’s blomsterremedier

Ultra kort om Dr. Bach’s blomsterremedier

 

Hvem var Dr. Bach?

Dr. Bach levede i England fra 1886 til 1936. Han var uddannet læge og hans store interesse for at naturlig behandling blev styrket, da han i 1919 begyndte at arbejde på The Royal London Homeopathic Hopital.

Han blev overbevist om, at mange sygdomme opstod pga. ubalance i sindet mellem tanker og følelser. Det inspirerede ham til at lede i naturen efter uskadelige midler, som positivt kunne arbejde direkte i sindet og indirekte i den fysiske krop.

Som et led i sin videre søgning af vilde blomster, opgav Dr. Bach sin meget vel-renommerede klinik på hospitalet, for sammen med sin assistent Nora Weeks i 1929 at tage på vandring rundt i England. Det var fundene og resultaterne af denne tur, der førte frem til det verdenskendte system Bach Blomsterremedier.

Systemet består af 38 forskellige enkle remedier og et blandingsremedie

(Nødhjælpsremedie).

Hvordan virker blomsterremedierne?

Alt levende har en vibration, en frekvens, dvs. at det har en energiudstråling (energifelt) som kan påvirkes af anden energi. Vi og vores dyr påvirkes af den energi og udstråling der bl.a. kommer fra solen, jorden, mennesker, dyr og planter.

De planter der bruges til Bachremedierne har også energifrekvenser der påvirker livsenergien og sindet (følelser og tanker) hos både mennesker og dyr. Og det er netop disse frekvenser der bruges til at skabe balance tilbage fra ubalance.

Blomsterremedierne var i starten kun tiltænkt mennesker, men som årene er gået har man fundet ud af, at de virker rigtigt godt på vores dyr. Særlig vores hunde, katte og heste responderer godt på blomsterremedierne.