Dyrlægen

Fodervejledning til domesticerede hunde og katte

Af dyrlæge Tom Lonsdale

 

Vilde hunde og katte holder sig sunde ved at spise hele byttedyr. Ideelt ville det være, om vi fodrede vore kæledyr på samme måde. Indtil en pålidelig leverandør af hele dyr bliver tilgængelig, har kæledyrsejere brug for et tilfredsstillende alternativ. De følgende anbefalinger, baseret på rå, kødfulde ben, er taget i brug af tusindvis af kæledyrsejere med fremragende resultater.

Foderplanen er let at følge, den er billig, og kæledyrene nyder det:

  • Konstant adgang til friskt vand
  • Rå, kødfulde ben (eller hele dyr, hvis muligt) bør udgøre fundamentet af foderet
  • Tilberedte madrester og rå, revne eller blendede grøntsager – undgå tilberedte ben

 

Hvalpe og killinger

Fra hvalpe og killinger er omkring 3 uger gamle, begynder de at få interesse for, hvad deres mor spiser. Omkring 6 ugers alderen kan de spise kyllingeskrog, kaniner og fisk.

Under den relativt korte periode fra 3 til 6 ugers alderen tilrådes det at give dem hakket kylling, kyllingeskrog, adgang til større stykker, som de kan rive eller flå i. Dette er beslægtet med det delvist fordøjede foder, som deres mor gylper op og som ses hos carnivore (kødædere), der lever i naturen. Store kuld har brug for mere fodersupplement end små kuld. Kødet og benene bør hakkes sammen. Kød uden ben kan gives, men kun for en kort periode indtil de unge dyr kan spise kød og ben sammen, normalt når de er omkring 6 uger gamle.

I perioden fra 4 til 6 måneders alderen vil hvalpe og killinger få deres permanente tænder og vokse hurtigt. På dette tidspunkt har de brug for masser af dyreskrog eller rå, kødfulde ben i passende størrelse.

Hvalpe og killinger har ikke tendens til at overspise, når de fodres med et naturligt foder.

Naturligt foder: Rå, kødfulde ben:

  • Kyllinge- og kalkunskrog er egnet til hunde
  • Fjerkræshoveder, fødder, halse og vinger er kun egnet til meget små hunderacer
  • Hele fisk og fiskehoveder
  • Ged, får, kalv og hjort som hele kroppe kan saves i store stykker af kød og ben
  • Andre biprodukter som grisetæer, grise- og fårehoveder, bryststykker, haler og ribben
  • Hele dyr som rotter, mus, kaniner, fisk, kyllinger, vagtler og høns
  • Indmad som lever, lunger, luftrør, hjerte og mavesæk (kallun)

Kvalitet – kvantitet – frekvens ?

Sunde dyr, der lever og formerer sig i naturen, er afhængige af, at foderet har en korrekt kvalitet i den rigtige kvantitet med den korrekte frekvens. På denne måde opbygges der et balanceret indtag af næringsstoffer samt den korrekte mængde tandrensning, da dyr, i modsætning til mennesker, “børster tænder” og “bruger tandtråd”, mens de spiser.

Kvalitet

Vildtlevende dyr med lavt fedtindhold, fisk og fugle er de bedste foderkilder til kødædende kæledyr. Hvis man bruger kød fra landbrugsdyr (kvæg, får og svin), skal man gå uden om fede dyr eller ben, der er for store til, at de kan spises. – Hunde er mere tilbøjelige til at knække deres tænder, når de spiser store lårknogler og knogler, der er savet igennem på langs, end hvis de spiser kød og ben samtidigt. – Råt foder til katte bør altid være friskt. Hunde kan konsumere “modent” foder og vil nogle gange grave ben ned til senere konsumption.

Kvantitet

At opstille en mængde for, hvad kældyr skal have af foder, er mere en kunst end en videnskab. Forældre, der bespiser en menneskefamilie, håndterer denne opgave uden hjælp fra næringsstofdiagrammer! Du kan opnå de samme gode resultater med dit kæledyr ved at være opmærksom på aktivitetsniveau, appetit, og om dyret er tyndt, tykt eller tilpas. Høj aktivitet og stor appetit indikerer behov for øget foderindtag og vice versa.

Kropstilstand afhænger af flere faktorer: Kroppens basale form (er den atletisk eller buttet) og også pelsens glans giver informationer. Brug din sunde fornuft til at vurdere hudens elasticitet. Føles den elastisk, og bevæger den sig let hen over musklerne? Føles musklerne spændstige? Og hvor meget huld er der på ribbenene? Dette er det bedste sted at tjekke, hvorvidt dit kæledyr er for tyndt eller for tykt. Ved at sammenligne din egen brystkasse med dit kæledyrs kan du få en god idé om kroppens tilstand – både din egen og dit kæledyrs.

En gennemsnitlig vejledning til fodermængde til hund og kat, baseret på rå, kødfulde ben, er 15-20 % af deres kropsvægt i løbet af en uge – eller 2-3 % pr. dag. Hvis en hund vejer 25 kg, vil den have brug for op til 5 kg hele dyr eller rå, kødfulde ben på en uge. En kat på 5 kg vil således have behov for 1 kg kyllingehalse, fisk, kanin ell. lign. pr. uge.

Drægtige eller diegivende hundyr, hvalpe og killinger i vækst har måske behov for meget mere mad end voksne dyr med samme kropsvægt.

Hvor som helst det er muligt: Giv da kød- og benportionen i så stort stykke, at det giver masser af rivning, flåning og gnavning. Det giver tilfredse dyr med rene tænder.

Frekvens

Carnivore, der lever i naturen, fodres med uregelmæssige intervaller. I et domesticeret miljø vil regelmæssighed fungere bedst, og derfor vil jeg foreslå, at du fodrer voksne hunde og katte 1 gang om dagen. Hvis du bor i et varmt klima, vil jeg anbefale, at du fodrer dine kæledyr om aftenen for at undgå tiltrækning af insekter.

Jeg vil foreslå, at du 1 til 2 gange om ugen lader din hund faste – ligesom dyr, der lever i naturen.

Lejlighedsvist kan du løbe tør for naturligt foder. Lad dig ikke friste til at købe menneskeskabt kæledyrsfoder, men lad din hund faste og giv rigeligt med naturligt foder den næste dag.

Hvalpe, katte, syge eller undervægtige hunde bør ikke faste (kun på din dyrlæges anbefaling).

Du bør undgå:

  • Store mængder kød uden ben (ikke afbalanceret)
  • Store mængder grønstager (ikke afbalanceret)
  • Små stykker ben (kan sluges hele og sidde fast)
  • Tilberedte ben (kogte, stegte, grillede – sætter sig fast og kan perforere/penetrere)
  • Forarbejdet foder (fører til tand- og andre sygdomme)
  • Store mængder stivelsesholdigt foder som kartofler og brød (associeres med mavedrejning)
  • Løg og chokolade (giftigt for kæledyr)
  • Vindruer, rosiner, solbær, ribs (giftigt for kæledyr)
  • Frugtkerner (sten) og majskolber (sidder fast i mavesækken)
  • Mælk (associeres med diarré – dyr drikker det, uanset om de er tørstige eller ej og bliver fede, og mælk sætter sig klæbende fast på tænder og tandkød)

Vær forsigtig med:

  • Ældre hunde og katte, der er vant til forarbejdet foder, kan have begyndervanskeligheder med at skifte til naturligt foder
  • Sørg for variation. Ethvert næringsstof, der indtages for meget af, kan være skadeligt
  • Lever er et fremragende foder, men bør ikke gives mere end 1 gang om ugen
  • Anden indmad, feks. kallun (komave), bør ikke overstige 50 % af foderet
  • Hele fisk er en fremragende foderkilde til carnivore, men undgå konstant at fodre med samme fiskeart. Nogle arter, feks. karpe, indeholder enzymer, der ødelægger thiamin
  • Der er ingen medaljer til den fedeste hund i nabolaget – ej heller til den hurtigste hund. Kæledyr skal fodres med livslang sundhed for øje. Forebyggelse er bedre end helbredelse

Diverse tips

  • Domesticerede hunde og katte er jo carnivore. Ved at fodre dem med en for carnivore passende kost repræsenterer det vigtigste bidrag til deres velfærd.
  • Etablér tidligt i kæledyrets liv kontakt til en pålidelig leverandør af foder til carnivore kæledyr.
  • Køb storkøb for at undgå mangel.
  • Pak den daglige ration separat for at gøre fodringen nem.
  • Fryse- og køleskabsplads er essentielt.
  • Rå, kødfulde ben kan gives frosne som en is. Nogle kæledyr spiser den frosne mad, andre venter på, at den er tøet op.
  • Små hele dyr som feks. rotter, mus og små fugle kan gives frosne med indmad. Større, hele dyr skal have indmaden fjernet før frysning.
  • Vær opmærksom på, at kæledyrene ikke slås om foderet.
  • Beskyt børn ved at sikre dig, at de ikke forstyrrer spisende kæledyr.
  • Madskåle er unødvendige, da foderet bliver trukket hen over gulvet. Så er det at foretrække at give foderet udendørs eller på et gulv, der er nemt at rengøre.

Vigtigt: Vær opmærksom på, at et kæledyr er et unikt individ – og at hver enkelt omstændighed kan variere fra dyr til dyr. Du kan få brug for at diskutere dine kæledyrs behov med din dyrlæge.

Oversættelse: Marianne Thornberg – redigeret: Just Linvald

Læs mere af den – uafhængige – australske dyrlæge Tom Lonsdale på hans hjemmeside: www.rawmeatybones.com (Hans bog på hans hjemmeside med samme titel kan læses gratis på dansk ved at rulle ned til det danske flag!)

Dyrlæge etik ?

Vaccination: Hvert tredje år er nok

Tidligere skulle hunden vaccineres hvert år, men nu mener dyrlæger, at det skaber ubalance.

Der er sjældent grund til at overdrive.

Af Tina Bryld, Jyllands Posten, 19.3.2011

Derfor skal man ikke længere vaccinere sin hund mod f.eks. hundesyge hvert år. Hvert tredje år rækker som regel, og der er endog nogle, der mener, at sådan en vaccination kan holde hundens hele liv. Sådan har det formentlig været altid, man har bare ikke vidst det med sikkerhed og har derfor vaccineret hvert år for en sikkerheds skyld.

Fordelen har været, at hunden kom til et samtidigt sundhedstjek hvert år, og det bør man blive ved med, mener Gudrun Frantsen, der er dyrlæge i Viby ved Århus og i Rønde på Djursland.

Overdosis er skidt

Hun har en holistisk tilgang til behandlinger, hvilket betyder, at hun kigger på både fysiske og psykiske symptomer, når hun behandler et dyr, og desuden ser på ubalancer og balancer i helbredstilstanden. En vaccination giver ubalance, når den bliver givet, og derfor er det en kæmpegevinst for både hund og ejer, at man ikke længere behøver give den hvert år, mener hun.

»Der er ingen tvivl om, at det belaster hundens immunsystem, hvis den får en overdosis af vaccinationer,« siger dyrlægen, som heller ikke vil vaccinere en hund, der ikke er sund og rask.

»Det er en holistisk tankegang om, at hunden reagerer bedre på vaccinationen, hvis den ikke døjer med anden sygdom. Jeg ser tit, at allergier bryder ud igen, hvis hunden er blevet vaccineret, mens den har været svækket på den ene eller den anden måde. Immunforsvaret skal være i fuldt beredskab, når man vaccinerer.«

To gange basis

Gudrun Frantsen tager selv samme pris – ca. 100 kr. – for en treårig kombination af hundesyge, parvovirus og leverbetændelse, som for en etårig. En rabiesvaccination koster det samme, og hertil kommer så honorar for konsultationen.

En hund skal basisvaccineres to gange, mens den er hvalp. Det skal gentages et år efter – og derefter hvert tredje år, hvis man vil være sikker, og aldrig mere, hvis man satser på, at de hukommelsesceller, der producerer antistoffer mod de sygdomme, man vaccinerer imod, husker sygdommen og derfor reagerer på den.

Hvis man vil have sin hund med til udlandet, skal man dog have en dyrlægedokumenteret vaccine mod rabies, som gælder i tre år, hvis der er brugt Rabisin, som typisk anvendes herhjemme.