Fodermængde

Barf-fodermængder:

  • 3 uger – 6 måneder: dagligt ca. 10 % af hvalpens vægt
  • 6 – 18 måneder: dagligt ca. 5 % af unghundens vægt
  • voksne hunde m/alm. aktivitet: dagligt ca. 2 % af vægten
  • voksne hunde m/høj aktivitet: dagligt ca. 3 % af vægten

NB: Én fastedag pr. uge til den voksne hund – husk forskellige ugedage!

  • kat op til 6 måneder: 10 % af sin kropsvægt dagligt
  • kat 6 måneder – 1 år: 5 % af sin kropsvægt dagligt
  • kat over 1 år: 2 % af sin kropsvægt dagligt

Rå kødben

1 kødben gives ca. 1 gang ugentlig og erstatter det “normale” måltid. – Hundens naturlige tandbørste med kalk og fosfor: rene, stærke tænder uden tandsten…og undgå derved dyrlægens unaturlige tandrensning under narkose (unødvendig hunde-belastning og unødvendig, mindst 1.400,- kroners udgift)! -Kontrollér hundens afføring dagen efter kødben: Skal være hvid/flødefarvet – efter kød-dage: mørkebrun/sort….

Hvorfor rå kødben?

Vi anbefaler rå strubehoveder, kalkunhalse og kyllingehalse, der består af kød og kun brusk (brusk er forstadiet til ben og indeholder det samme som ben, men er altså ikke så hårde, tand-emalje-skadende som ben), og så spises de normalt helt op……. NB: Ikke ben fra vores tilberedte mad, da disse ben kan splintre og forårsage stor skade! Disse brusk-hoveder og -halse opfylder mange særdeles vigtige behov: De giver hunden det nødvendige og helt naturlige fosfor- og kalktilskud, de renser tænder, de opfylder behovet for at tygge, de udvikler kæbemuskulaturen, de sænker stress-niveauet, og endelig holder de hunden beskæftiget på en sund måde!

Gælder både mennesker og hunde:

  • Du er, hvad du spiser
  • Lad medicinen være føden og føden er medicinen…