KATTEFODRINGS-VEJLEDNING

Det er bestemt ikke altid nemt at få katte over på noget andet end de er blevet vant til. Der er mange smagsforstærkere i tørfoder (mere end til hunde) fordi ellers ville de ikke æde det. Det betyder også at de er svære at flytte igen (ligesom en ryger; det er svært at holde op), altså der er sket et afhængighedsforhold. Så skulle du støde ind i den slags problemer er der ikke anden udvej end at forsøge sig frem. Prøv at tilberede det let, dvs. i ovnen ved 30-40 grader (det ødelægger ingenting) og så tilberede mindre og mindre. Prøv at tilsætte lidt tun i vand. Prøv at lade dem være sultne. Er de ikke overvægtige, kan de sagtens tåle at faste nogle dage. Prøv at starte med 99.9% tørkost og så 0.01% råt og/eller let tilberedt og arbejd dig nedad til helt råt.

Menu-forslag kat:

7- 12 måltider pr. uge, incl. vitaminer/mineraler – katte under ½ år ingen fastedage…Husk at variere kødprodukterne. – Er der brug for olie udover, skal det være en olie fra fisk og ikke opdrætsfisk, men gerne en vildlakseolie! Giv feks. i en periode – og så stop en periode, osv. – Hvis din kat synes, det er sjovt, kan du putte foderet ind i Kong, Leo, marvben eller lignende. Du kan også fryse det heri og give det i frossen tilstand, således at katten er aktiveret i længere tid.

18 dage: Hakket kød med ben og brusk (rensdyr, laks, laks & skaldyr, oksekød, fjerkræ, øko-høne)

4 dage: Kallun (fra okse eller lam)

4 dage: Indmadsmix (fra okse)

+ vitaminer/mineraler

4 dage: Faste, fordelt regelmæssigt over en måned indlagt i de 30 dage.

Du kan også bruge dem, der hedder komplet (hjort, kalkun, okse) og så tilsætte kallun. Der er vitaminer i, men du skal stadig tilsætte vildlakseolie og som nævnt kallun. – Der kommer kattemenuer i Rigtighundemad-sortimentet på et tidspunkt…..

Du kan blande, så du ikke giver hele dage med kallun, hele dage med indmad, osv. Ved at forberede til 30 dage på forhånd ved du, at det er afballanceret, og så kan du bare tage op, hvad du lyster. Blander du kallun i noget, skal det være spist indenfor 2-3 timer, da kallun om jeg må sige æder det andet kød, og så må du smide det ud, hvis det ikke spises. Kan de lide kallun alene, kan du jo bare give en lille portion af dette alene på en tallerken – og det andet på en anden tallerken.

Daggamle kyllinger, mus, rotter er perfekte og udgør et helt byttedyr, men ikke kun det, da der ikke er tale om variation og ikke velfærdsdyr, der har levet naturligt. Du kan jo prøve at hakke dem helt – og måske også tilberede dem lidt som en start, hvis du skulle få disse lyster…….

Giv gerne 2 måltider dagligt. Her er vejledende mængder, som naturligvis kan ændres, i fald katten er meget aktiv eller det modsatte:

Mængde:

Kat op til 6 måneder: 10% af sin kropsvægt dagligt

Kat 6 måneder – 1 år: 5% af sin kropsvægt dagligt

Katte over 1 år: 2 % af sin kropsvægt dagligt

Taurin:

Mange kattefolk er så besatte af det med taurin, ganske enkelt fordi vegetabilsk protein ikke indeholder taurin, og da tørkost jo primært består af vegetabilsk protein, var der i tidligere tider store skader på katte. Så tilsatte man det kunstigt, men det er aldrig det samme som et helt dyr af naturlig oprindelse.

Jeg har aldrig hørt, at taurin ødelægges ved frysning. Måske hvis det er syntestisk fremstillet? Vi er mange på verdensplan, der har råfodret i mange, mange år og hverken set blindhed eller hjerteproblemer…….

Taurin findes helt naturligt i animalsk protein, og her kan du se nogle gode kilder. Udover dem er hjerte og hjerne også effektive.

Taurinkilder
Kyllingekød 337
Lammekød 473
Oksekød 362
Svinekød 496
Torsk 314
Østers 698
Muslinger 2400

Skrevet af Marianne Thornberg: Se i øvrigt hendes site’s “Hvordan, hvorfor..” på www.utika.dk – redigeret af Just Linvald, Barfhundemad.dk i Virum

Hvordan jeg BARFer mine katte

Af Mette Thaarup

Jeg har 2 katte: Stoffer er en 3-årig tigerstribet hankat på 5 kg og Pius er en 7-årig sort hankat på 6,5 kg. Langt hovedparten af deres mad kommer fra barfhundemad.dk i Virum.

Mit kendskab til BARF er fra bøger og internet. Ikke mindst på internettet har jeg brugt lang tid, og her kan jeg ikke finde tale om ét tilfælde af BARF, der har fået en livsstilssygdom som feks. diabetes, nyreproblemer i for tidlig alder, tandsten, hjerte-karsygdomme, osv.

Mine katte

er blevet BARFet i lidt over 2 år, og selvom det er dyrere (hvis man udelukkende tænker på kosten) og umiddelbart mere besværligt end at fodre med tørkost, vil jeg aldrig gå væk fra BARF.

Jeg har altid syntes, at mine katte var flotte med et godt temperament og en lækker pels. Men efter at have BARFet i knapt én måned måtte jeg erkende, at pelsen blev flottere og humøret højere. Pius, der dengang var 5 år, blev pludselig en legesyg spilopmager, og det var ligesom at have 2 killinger! Begge katte er sluppet for tandsten, og ved sidste dyrlægebesøg fik jeg taget blodprøve på Pius, og alt er, som det skal være.

Madsammensætningen

Som hovedregel skal man fodre en kat, som den selv ville spise i naturen: Et helt kadaver fra enten fugl eller et lille pattedyr. Da det må være en noget omstændelig affære (og ikke for sarte sjæle) at fange og aflive kattens mad for den, er her en lille ”smagsprøve” på, hvordan katte kan BARFes. Jeg vil dog understrege, at det følgende ikke er en éntydig løsning på, hvordan en kat skal fodres. Ernæring bliver ikke mindre kompleks af, at det er en kat, der er tale om. Dyr er individer og har som sådanne brug for individualiseret kost. Jeg kan kun opfordre til, at man selv søger yderligere information omkring optimal ernæring, ikke mindst i bøger af Ian Billinghurst, der er blevet synonym med BARF.

En kat skal – modsat en hund – have væsentligt flere proteiner: Forholdet mellem kød og ben skal være 2:1 (for en hund er det 1:1), og den må ikke få nær så mange kulhydrater. En tommelfingerregel er:

  • 70-75 % kød/ben
  • 0-5 % frugt og grønt
  • 15-20 % indmad
  • 0-5 % tilskud

Frugt og grønt

Citrusfrugter, bælgfrugter og løg er blandt det grønne, man ikke bør fodre sin kat med. I stedet kan feks. bruges broccoli eller grøn salat. En kat har behov for grønt af samme årsag som mennesker: Fibre, vitaminer, antioxidanter, osv., men i meget mindre mængder. Behovet er ikke større, end hvad der modsvarer mave-tarm indholdet på et byttedyr. Fugle og små pattedyr danner enzymer, der muliggør nedbrydelse og optagelse af frugt og grønt i maven og tarmene. Da kattens fordøjelsessystem ikke er skabt til at indtage rå grønt, er det særdeles vigtigt, at det har været en tur igennem en meget kraftigt blender, så cellevæggene er fuldstændigt smadrede/nedbrudte/extruderede.

Indmad

Her er det især vigtigt med lever, nyre og hjerte, men andet indmad kan også serveres som delikatesse. Katten skal bruge lige så meget lever som nyre + hjerte tilsammen. Da lever og nyre har en rense-/afgiftningsfunktion, er det vigtigt, at de er af en god kvalitet, da evt. ophobet affald vil blive indtaget af katten.

Tilskud

Da det er svært at efterligne kattens ”naturlige miljø”, kan det være en god idé at tilføje vitaminer/mineraler/probiotika/olier, osv. til kattens kost. Det kan også være nødvendigt med div. tilsætningsstoffer/tilskud, hvis katten feks. har problempels, leverproblemer, mavebesvær, osv. Man kan give tilskud som feks. ingefær og hvidløg, men hvis katten ikke fejler noget, vil det være overflødigt. Der er større risiko for, at katten pådrager sig et fordøjelsesproblem, end at den drager nytte af div. urter. Kelp og Alfalfa (lucernefrø) er ofte gode supplementer til kosten, da de indeholder mange forskellige vitaminer og mineraler, der er svære at skaffe igennem kød og grønt pga. den med tiden dalende kvalitet.

Hvor meget?

En kat har brug for en daglig mængde mad, der svarer nogenlunde til 5-10 % af dens kropsvægt. Det svarer til, at der skal serveres 3 gange så stor mængde BARF som almindelig tørkost. Det kan lyde af meget, men væskeindholdet i BARF er 7 gange højere end i tørkost. Mange katte, der spiser tørkost, får ikke nok væske, og efter flere år begynder de dertilhørende sygdomme at melde sig som feks. lever- og nyreproblemer.

Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte Mette Thaarup på: mthaarup@yahoo.dk eller på tlf. 36 10 30 56 eller 25 85 08 83

Cat vs. Dog

Katte og barf

Af Karina Christensen, www.hundeeksperten.dk

Kan man fodre sin kat med råt kød/barf?

Ja, det kan man sagtens! Katte tilhører den type rovdyr, man kalder ægte kødædere. Det vil sige, at de er dybt afhængige af animalsk føde og stort set ikke kan hente næring ud af planter, i modsætning til mennesker. Katte fanger selv mus og fugle i naturen, og nogle katteejere fodrer deres katte med daggamle kyllinger.

Jeg fodrer mine to hellige birma-katte med barf med stor succés. Kattene og hunden kan spise af samme skål, og når hunden får knogler, så spiser de også gerne med.

Katte kan dog være meget kræsne og svære at vænne til et nyt foder som barf, især hvis de har fået tørkost i mange år. Det nemmeste ville være at vænne sin kat til barf som killing. Har man en voksen kat, som man vil prøve at vænne til barf, så fast den i 24 timer og prøv derefter at se, hvad den siger til det rå kød.

Det er meget vigtigt, at man varierer kødtyperne, ligesom man gør det med hunde, så katten får forskellige proteiner. For at katten får sit kalk-behov dækket igennem knogler, kan man købe kød, som er hakket med ben.

 

Katte spiser maden over flere gange i løbet af dagen, og man kan godt lade en tallerken stå med kød på en hel dag, fordi katte er gode til at modstå bakterier. Mine katte går og spiser af deres mad flere gange i løbet af dagen, og så har de 1 faste-dag om ugen, hvor deres rovdyr-mave kan få ro.
De får laks, hjortekød, kallun, lam, hest, nyre, mm., og er et par sunde og veltilpas katte. De mijauer heeeelt vildt, hver gang de får mad, for de elsker det! De er bløde i pelsen og lugter ikke af affaldsstoffer ud igennem pelsen. Deres tænder er fri for tandsten, og deres afføring er blevet mindre.

Har man en hund, som man overvejer at fodre med barf, men samtidig også har en kat i hjemmet, så kan man ligeså godt prøve at vænne katten til det også, for den har ligeså meget brug for kød som en hund.

Her er nogle hjemmesider, hvor I kan læse mere omkring barf til katte: