Om mig

Hvem er jeg ?

Jeg er en årgang 1960. Bor i Faxe Ladeplads sammen med min mand og mine 2 dejlige schnauzerdrenge.

Jeg er uddannet dyrlægeeksamineret hundemassør. Min uddannelse har jeg taget hos dyrlæge Bente Sneholm Iversen (BIO Dyreklinik, Farum).

Jeg er medlem af DEH, Foreningen for Danske Eksaminerede Hundemassører, hvor jeg sidder i bestyrelsen som henholdsvis sekretær og holdrepræsentant.

 

Jeg er ambassadør for ”Patientforeningen Hundegigt” i Danmark.

Jeg er uddannet instruktør i lydighed og har i mange år arbejdet som instruktør i DCH (Danmarks Civile Hundeforening).

Jeg har arbejdet ved Beredskabsstyrelsen – Hedehusene, med min tidligere hund – en labrador – som redningshund.

Jeg har hele mit liv haft hund, lige fra jeg som 4 årig fik (delvis) ansvar for min egen Pekingeserhvalp (Trine), som jeg fik af min mormor og morfar.

Jeg overtog Barf Hundemad i Virum i juni 2017.

Det er også her jeg har min klinik Laetus Canis Hundemassage ApS (Laetus Canis betyder glad/lykkelig hund).